Psykologen har været mit faste holdepunkt gennem hele mit sygdomsforløb. Hende der havde erfaringen. Hende der stillede de rigtige spørgsmål på de rigtige tidspunkter. Hende der traf de beslutninger som jeg ikke selv havde mod til at træffe.

Psykologen har hjulpet mig med at finde den balance jeg manglede i mit liv. Hun har hjulpet mig med at genfinde mig selv og mine værdier. Hun har udfordret mig på måden at prioritere mit liv. Hun har fået mig til at tænke mange tanker og givet mig tid til at finde de løsninger som var rigtige for mig.

Jeg har lært at mærke efter mine egne behov. Lært at lytte til min krop. Lært at tage hensyn til mig selv i en større grad end jeg var vant til. Lært at være tilstede i nuet. Lært at ignorere himmelvendte øjne når jeg siger nej tak til fx en invitation eller en opgave som jeg føler vil belaste mig for meget. Lært at acceptere at livet ikke er som før – træthed og koncentration er to følgesvende jeg skal leve med i flere år endnu. Lært at de valg jeg træffer i mit liv har en afgørende indflydelse på mig og mit helbred. Lært at mit liv fortjener al min opmærksomhed.

I dag var min sidste tid hos psykologen. Nu er jeg klar til at stå på egne ben. For nu har jeg min egen erfaring. Nu ved jeg hvor vigtigt det er at stille mig selv de rigtige spørgsmål. Og ikke mindst af alt – nu har jeg mod og overskud til at træffe de rigtige beslutninger.

Jeg er hende meget taknemmelig. Tak for hjælpen!